 |
|
 | 

|

 |
 |
 
 |
 |
 |
 En dejlig tur til det fynske landskab, med besøg ved flere af øens seværdigheder. De små byer, snurrende møller, dejlige naturområder og utallige slotte og herregårde bidrager alle til den hyggelige stemning man fornemmer, når man kommer til Fyn. På Sydfyn ligger seværdighederne tættere end noget andet sted. Vi skal bo på Sydfyn på det handicapvenlige Hotel Faaborg Fjord, lige ned til Faaborg Fjord.

|
 |
 |
 |
 |
 Program: 1. dag: Vi kører fra Hanstholm kl. 07.00, hvorefter turen går ned gennem Jylland med indlagt kaffepause. Vi kører til Egeskov Slot, hvor vi vil bruge eftermiddagen, således vi kan se slottet og slotshaven. Egeskov Slot er Europas bedst bevarede renæssance-vandborg. Vi kan også se Veteran museet (entre for hele området ca. 190,-). Sidst på eftermiddagen kører vi til hotellet, hvor dejlig aftensmad venter os.
2. dag: Efter morgenmaden starter vi på en heldags udflugt. Vi kører en tur langs Sydfyn, til Tåsinge og Langeland. På Langeland kører vi til Tranekær Slot. Tilbage på Tåsinge gør vi ophold ved kirken, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre ligger begravet. Vi slutter dagen af med et ophold ved Valdemar Slot, kendt fra bl. a. TV med udsendelser om baronessen Caroline Flemming, hvor vi gør ophold, så vi kan se det romantiske slot både indendørs og udendørs (entre ca. 80,-) Hvis tiden tillader det, gør vi ophold i Svendborg by før vi kører tilbage til hotellet. Vi får aftensmad på hotellet.
3. dag: I dag tager vi til Odense, hvor vi skal se seværdigheder som H. C. Andersens Hus (entre ca. 60,-) og Domkirken. Vi vil desuden køre ud til den Fynske Landsby, hvor vi kan se en del gårde og huse fra 1800-tallet, som er hentet rundt om på Fyn og øerne. Her går husdyr af gamle bevaringsværdige racer og græsser i foldene (entre ca. 40,-)
4. dag: Vi kører fra hotellet når vi har spist morgenmaden. Vi kører til Fåborg, hvor vi kan nyde byen og dens seværdigheder nogle timer før vi fortsætter hjemover. Vi regner med at være hjemme først på aftenen.

|
 |
 |


|
|
 |







|
 |
 |
 |
 |
Hotel Faaborg Fjord |
 |
 |
 |
 Hotel Hotel Faaborg Fjord er et skønt hotel, beliggende lige ned til Faaborg Fjord. Her er en hyggelig restaurant og bar med udendørs terrasse med udsigt ud over Faaborg Fjord. Hotellets egen bager sørger for frisk nybagt brød til det veldækkede morgenbord. Hotellet har desuden en dejlig indedørs swimmingpool. Alle værelser har bad/toilet, TV og terrasse.

|
 |



|
 |
 3 overnatninger, halvpension startende med aftensmad første aften til morgenmad sidste dag, samt alle udflugter.

|
 |



|
 |
 Entreer er ikke inkluderet.

|
 |



|
 |
DKr |
 |
|
|
| |
|
|  |
 |