top


Jule rejser 2010
Musik rejser
Flodkrydstogter
Endagsudflugter
Danmark
Norge
Sverige
Nordkap
Island og Færøerne
Frankrig
Holland
Italien
Kroatien
Polen
Slovenien
Rusland
Sydengland
Skotland
Spanien
Schweiz
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Ski rejser 2011
Rejsebestemmelser
Opsamlingslister
Værd at vide
Rugen---Top.jpg

Tyskland
Rügen
Bestil


Rügen er Tysklands største og smukkeste ø med sin forreven kystlinje, mange sandstrande, kridtklinter og gamle landsbyer. Øen har en 570 km lang kyststrækning. Historisk som naturmæssigt har øen mange seværdigheder og vi skal se så meget af dette som muligt.


Program:
1. dag: Vi kører fra Hanstholm kl. 06.00. Vi kører via Lübeck til Sassnitz på Rügen med passende pauser undervejs. Vi ankommer til hotellet først på aftenen, hvor aftensmaden venter os.

2. dag: Efter morgenmaden er der byrundtur i Sassnitz, hvor vi bl.a. skal se den gamle bydel, med dens næsten sydlandske stemning. Vi går ad strandpromenaden til havnen, der var den næststørste fiskerihavn i DDR. Der er der også en rigtig hyggelig jollehavn. Vi skal også besøge den nye gågade, der ligger lige ved hotellet. Over middag skal vi på en sejltur langs de fantastiske kridtklinter, der ligger umiddelbart nord for Sassnitz.

3. dag: Efter morgenmaden køres til Stralsund, den gamle hansestad der er grundlagt omkring år 1200. Hovedparten af den gamle bydel, der var bygget på en ø, er restaureret efter genforeningen og hele den indre by med den velbevarede bymur er fredet. Vi skal bl.a. besøge det gamle rådhus, hvis gotiske gavl er byens vartegn, Nikolaikirken og den gamle markedsplads. For de som har lyst vil der også blive tid til at besøge det nye spændende kombinerede akvarium og museum, OZEANEUM, som indeholder 39 akvarier med plads til i alt 7000 fisk og havdyr fra Nord- og Østersøen samt fra Nordatlanten. Efter frokost fortsætter vi til Prora, hvor et af verdens største feriehoteller blev opført fra 1936-1939, men det blev aldrig taget i brug efter formålet. Det 4 km lange kompleks blev senere benyttet af den sovjetiske hær og DDR´s hær. En del af komplekset fungerer nu som museum med udstillinger fra både nazitiden og tiden under kommunistisk styre. Her vil der være god tid til museumsbesøget inden vi kører til hotellet i god tid inden aftensmaden. De der hellere vil slappe af på hotellet vil få mulighed for dette idet bussen vil køre en ekstra tut til hotellet.

4. dag: I dag kører vi til fyrstebyen Putbus, den såkaldte "Hvide by". Efter en rundtur i byen fortsætter vi med damptoget "Rasende Roland" til den smukke badeby Göhren, hvor der vil være lidt tid på egen hånd. Efter frokost kører vi til Kap Arkona, et næsten 50 meter højt klippeplateau, som er det nordligste punkt på Rügen. Det var her Venderne havde deres fæstningsværk og hvor guden Svantevit stod i form af en kæmpe træstatue med 4 hoveder. Herefter kører vi tilbage til hotellet hvor aftensmaden venter.

5. dag: Efter morgenmaden begynder hjemturen, som kører via Lübeck og med indkøbspause ved den tysk/danske grænse. Vi er hjemme hen på aftenen.




Afgange

Afrejse: 03-10-2010 Hjemrejse: 07-10-2010
Antal dage 5
Visum Ikke nødvendig
Tilkøbsmuligheder:
Rejseforsikring 67,-
Tillæg for eneværelse 500,-
Afbestillingsforsikring (uden tilkøb) 174,-
Pris uden tilkøb 2898,-
Rügen




Rügen

Rügen Hotel

Rügen Hotel er et stort nyrenoveret hotel med moderne værelser med minibar, telefon, satelit tv, bad, toilet og hårtørre. Hotellet ligger i Sassnitz lige ved gågaden og havnen med aktivt og hyggeligt havnemiljø. Hotellet råder over bar, restaurant og vi har adgang til indendørs svømmebad med 29 graders varmt vand og sauna. Morgenmaden indtages på 9. etage med en flot panorama udsigt over havneområdet. www.ruegen-hotel.de





4 overnatninger på 3–stjernet hotel, halvpension, samt alle udflugter.





Entreer er ikke inkluderet




Euro
bund