top


Jule rejser 2010
Musik rejser
Flodkrydstogter
Endagsudflugter
Danmark
Norge
Sverige
Nordkap
Island og Færøerne
Frankrig
Holland
Italien
Kroatien
Polen
Slovenien
Rusland
Sydengland
Skotland
Spanien
Schweiz
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Ski rejser 2011
Rejsebestemmelser
Opsamlingslister
Værd at vide
Italien

Italien
Italien - Rundrejse
Bestil


En skøn rejse gennem store dele af Italien, og hvor vi ser nogle af de største og skønneste seværdigheder. Turen går via Dolomitterne til Gardasøen og Verona, videre til Firenze og det skæve tårn i Pisa, i Toscana herfra kører vi langs den italienske vestkyst til Rom og Pompeji, syd for Napoli. Efter et par dage i Rom kører vi tværs over bjergkæden Appeninerne til Italiens Østkyst. For endelig at køre nordpå mod San Marino, Lidoen og Venedig. En rejse hvor du virkelig for et indtryk af Italiens forskelligheder, hvor vi har mulighed for at se de største seværdigheder, men også en tur hvor der er tid og plads til at nyde Italien, byerne, naturen og mangfoldigheden.


Program:

1. dag: Afrejse fra Hanstholm kl. 06.00. Herefter går turen hurtigt videre ned gennem Jylland til vort overnatningshotel i det sydlige Tyskland. Vi
får sen aftensmad ved ankomsten til hotellet.
2. dag: Efter morgenmad går turen videre gennem Tyskland og det bjergfyldte Østrig. Vi kører over Brennerpasset og ned gennem Sydtyrol til vores hotel ved Gardasøen. Her venter de første indtryk af det smukke Italien. Vi får aftensmad på hotellet og om aftenen vil der være mulighed for en gåtur langs Gardasøen for de som har lyst til det.
3. dag: Vi fortsætter vores tur ned langs Gardasøen og holder en lille formiddags pause i en af de hyggelige og stemningsfyldte byer ved søen. Derefter fortsættes til Romeo og Julies by Verona, hvor vi får en kort byrundtur. Vi skal selvfølgelig se Julies hus og arenaen hvor man opfører de berømte friluftsoperaer i dag. Efter besøget her fortsættes ned over Po-sletten til den smukke kur- og kulturby Montecatini Terme i Toscana hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Vi får aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 300 km.
4. dag: Denne dag får vi mulighed for at se en af verdens mest velbevarede renaissancebyer, Firenze. Vi tager med toget til byens centrum (pris for togbillet ca. 12 €). Vi går en tur gennem byen og ser nogle af byens mest kendte skatte, bl.a. den imponerende Domkirken, den gamle bro over Arno floden - Ponte Vecchio og Uffizi galleriet. Firenze indeholder mange store kunstværker og bygninger, og eftermiddagen vil være til fri disposition til f.eks. at opsøge de steder som byrundturen gav inspiration til, inden vi igen tager toget tilbage til Montecatini Terme hvor aftensmaden venter på os.
5. dag: Vi må nu forlade det skønne Toscana. Undervejs til vort næste rejsemål - Rom - skal vi besøge et af verdens mest kendte bygningsværker, nemlig det skæve Tårn i Pisa. Fra Miraklernes Plads i Pisa går turen videre ned langs Italiens Middelhavskyst til den evige stad Rom. Her indkvarteres vi på vores hotel i centrum af Rom, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Om aftenen vil der mulighed for tage på restaurant ude i byen, og allerede der få de første indtryk af Italiens hovedstad. Dagsetape ca. 400 km.
6. dag: En ny spændende dag venter os i Rom, hvor seværdighederne står i kø. Vi skal blandt andet se Den Spanske Trappe, Trevi fontænen, den enorme Peterskirke, Pantheon og Colosseum. Om aftenen er der igen mulighed for at gå på en Roms mange restauranter til aftensmad.
7. dag: Vi forlader Rom for denne gang og fortsætter vores rejse gennem Italien til en af verdens mest kendte arkæologiske udgravninger, byen Pompeji. Pompeji blev dækket af aske da vulkanen Vesuv gik i udbrud for næsten 2000 år siden. Her er en enestående mulighed for at træde tilbage i tiden og opleve den utroligt velbevarede by med badeanlæg, private boliger og butikker. Entre til Pompeji er inkluderet i rejsens pris. Efter en stor oplevelse i Pompeji kører vi igen nordpå til overnatning i Mellemitalien. Vi får sen aftensmad ved ankomsten til hotellet. Dagsetape ca. 500 km.
8. dag: Vi fortsætter vores rejse og tværs over bjergkæden Appeninerne, videre langs den italiensk østkysten. Hvis tiden tillader det, vil vi undervejs besøge et af Europas mindste lande, nemlig San Marino med mulighed for at besøge Maranello med det berømte Ferrari museum. Hen under aften når vi til vort næste mål, badebyen Lido de Jesolo. Her skal vi være de næste 2 nætter. Vi får aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 500 km.
9. dag: Ovenpå rejsens mange indtryk er det nu mulighed for lidt afslapning i Lido de Jesolo. Her finder vi en af Europas mest berømte og længste badestrande. Man kan nyde dagen ved stranden, går en tur i byen eller måske handle i nogle af de mange specialforretninger med italienske specialiteter. For de som stadig har kræfter i overskud arrangeres der en udflugt til den spændende laguneby Venedig, hvor vi bl.a. får mulighed for at se Markuspladsen, Sukkenes bro og Rialtobroen. Der vil også være lidt tid på egen hånd til at nyde Venedig. Pris for sejltur til Venedig ca. 20 €. Der er aftensmad på hotellet.

10. dag: Efter morgenmaden begynder vi vores hjemrejse. Vi kører med passende pauser gennem de nordlige Italien, videre gennem Alperne i Østrig til vi når vort overnatningshotel i Midttyskland. Vi får aftensmad på hotellet.
11. dag: Efter store og mange oplevelser kører vi det sidste stykke vej til Danmark. Vi er tilbage i vore hjembyer først på aftenen.


Afgange

Afrejse: 22-09-2010 Hjemrejse: 02-10-2010
Antal dage 11
Visum Ikke nødvendig
Tilkøbsmuligheder:
Rejseforsikring 103,-
Tillæg for eneværelse 1500,-
Afbestillingsforsikring (Husk at oplyse CPR-nr) 235,-
Pris uden tilkøb 7298,-
Afrejse: 11-05-2011 Hjemrejse: 21-05-2011
Antal dage 11
Visum Ikke nødvendig
Tilkøbsmuligheder:
Rejseforsikring 106,-
Tillæg for eneværelse 1500,-
Årsafbestilingsforsikring 235,-
Pris uden tilkøb 7498,-
Italien






Rundrejse

Undervejs skal vi bo på 3-stjernede hoteller, hvor alle værelser har eget bad og toilet.





10 overnatning på 3–stjernet hotel med morgenmad,8 x aftensmad på hotellerne, entre til Pompeji, samt alle udflugter.






Øvrige entreer er ikke inkluderet.




Euro
bund